fbpx

Konditest

Få tjekket din fysiske form

Fødder på trappe

Konditest og kondital.

Hos os kan du få lavet en konditest – ring og bestil en tid til en test. Har du behov for at optimere din træning, eller er du lige begyndt at dyrke motion kan det være meget motiverende, at have et mål at starte ud fra. Konditallet fortæller om din krops evne til, at transportere ilt i forhold til antal kg legemsvægt.Der findes forskellige konditest, og afhængig af hvem du er, vælger vi den test, der passer allerbedst til dig.

Du skal afsætte ca. en ½ time, og du får resultatet med det samme.

Pris: 200,00 kr.  


Hvorfor træne kondition?

Konditionstræning forbedrer flere funktioner i kroppen. Din vejrtrækning bliver bedre, hjertets pumpekapacitet forøges, så det kan pumpe en større mængde blod ud i kroppen. Hjertet er også en muskel, og bliver derfor stærkere og kan pumpe med større kraft når du træner. Der dannes flere små blodårer ( kapilærer) og flere forbrændingsmotorer i dine muskler, og det har stor betydning for din krops sundhedstilstand.

Princippet i konditionstræning er, at man gennem dynamisk arbejde med store muskelgrupper får kroppen til at arbejde med høj iltoptagelse gennem længere tid. Konditionstræning er et effektivt middel til at forebygge de mest udbredte livsstilssygdomme, f.eks. hjerteproblemer, åreforkalkning, forhøjet kolesterol, diabetes 2, og overvægt.

Generelt har kvinder en anelse lavere kondital end mænd. Dette skyldes hovedsageligt, at kvinder typisk har en højere fedtprocent. Derudover vil kvinder typisk også have en lavere blodprocent, dvs. mindre hæmoglobin i blodet og får derfor transporteret mindre ilt rundt i kroppen pr. liter blod.

Hvordan kan jeg forbedre mit kondital?

Da kondital angiver din krops maksimale iltoptagelse (VO2 max) pr. kilo kropsvægt, er der to ting du kan gøre, for at opnå et bedre kondital:

  • Du kan enten øge din maksimale iltoptagelse.
  • Du kan holde din vægt nede.
  • Den bedste måde du kan øge din maksimale iltoptagelse er ved at lave intervaltræning, hvor du presser dig selv og din vejrtrækning. 

Konditallet er dog til en hvis grad genetisk bestemt. Derudover er det normalt at konditallet falder med alderen. Dette kan dog til en vis grad modvirkes ved at leve et fysisk aktivt liv. Men uanset din alder kan du forbedre dit kondital ved at dyrke mere motion, hvis du ikke er særlig aktiv normalt. Så det er altså aldrig for sent at blive mere fysisk aktiv. Faktisk kan du på relativt kort tid forbedre din kondition; 3-4 ugers træning og så kan du allerede mærke fremskridt.

Vi er idræts-fysioterapeuter

Vi er specialiserede indenfor idrætsfysioterapi, og kan hjælpe dig med behandling eller vejledning, hvis du er kommet til skade eller har overbelastet din sene, muskel, ledbånd eller lignende.

Hos os kan du få foretaget en UL scanning

En scanning kan afklare skadestype, og hjælpe med at afklare hvordan du kommer videre efter en skade.

Fysioterapeut Jan Hegge har mange års erfaring med Ul scanning.