Rasmus Funch

Fysioterapeut og  osteopat (ved International Academy of Osteopathy)

Introduktion:
Rasmus Funch befinder sig på Nyborg Fysioterapi hver mandag formiddag samt torsdag eftermiddag og aften. På trods af Rasmus’ unge alder, har han allerede på nuværende tidspunkt over fem års erfaring med både fysioterapi- og osteopatibehandlinger.

Med flere års praktisk erfaring med begge felter og med behandling af blandt andet flere elitesportsudøvere og det danske rugbylandshold mestrer Rasmus både fysioterapien og osteopatien til fulde. Gennem sin osteopatiske tilgang til, at kroppen fungerer som en helhed, udøver Rasmus særdeles effektiv forebyggelse og behandling af diverse skader og belastninger.

Rasmus yder effektiv behandling og forebyggelse af følgende skader og belastninger:

  • Nakke og rygsmerter
  • Lændesmerter
  • Graviditetssmerter
  • Bækkensmerter
  • Tennisalbuer
  • Lyskenskader
  • Løberknæ og springerknæ
  • Ankelskader
  • Hovedpine (Ensidig hovedpine, spændingshovedpine)
  • Mave/tarm-problematikker
  • Sure opstød

I disse tidsrum kan du bestille tid hos Rasmus:
Hver mandag: 07:00 - 10:30
Hver torsdag: 15:30 - 20:00

For bestilling af tid:
Ring 65310388 (bedst mellem 8.30-12.30) eller mail mail@nyborgfysioterapi.dk.

Priser for behandling hos Rasmus: 
Første konsultation (varighed: 60 min.):            500,-
Opfølgende konsultation (varighed: 30 min.):     350,-

OBS: Når det gælder manuel behandling og osteopatiske teknikker, arbejder Rasmus udenfor sygesikringen.


 

Specialiseret i hele tre felter indenfor osteopatien:
Gennem Rasmus' osteopatiuddannelse har han opnået dybdegående indsigt i de tre osteopati-felter, Muskuloskeletal osteopati, Visceral osteopati samt Kranio-Sakral osteopati. Nedenfor kan du læse, hvilke stærke osteopatiske evner disse forskellige felter har givet ham.

1. Muskuloskeletal Osteopati:
Kurserne omhandlende det muskuloskeletale system har givet Rasmus en bred forståelse for funktionen og sammenhængen mellem knogler, led, sener og muskelvæv. Gennem dette kursus har Rasmus udviklet stærke evner inden for manipulation, mobilisering og andre muskelafspændende teknikker. De kropslige områder og skader, som Rasmus har fordybet sig i gennem dette kursus og herved opnået stor indsigt i, vedrører: 

  • Rygsøjlen, nakken, halebenet og ribbenene.
  • Fra skulderled til hånd (vedrørende overekstremiteter).
  • Fra hofteled til fodled (vedrørende underekstremiteter).
     

2. Visceral Osteopati (kroppens organer):
Kurserne omhandlende Visceral Osteopati, som Rasmus har gennemført, har givet ham en dyberegående indsigt i, hvilke sygdomme der påvirker hvilke organer samt, hvordan deres kardinalsymptomer er. Herigennem har Rasmus udviklet evnen til at kunne vurdere, hvilke patienter der skal udredes videre, og hvilke der kan behandles manuelt. Disse kurser har derudover givet Rasmus en god forståelse for, hvordan nervevæv og det hormonelle system styrer fordøjelsen, samt hvordan lidelser i mave-/tarmsystemet, spiserøret og blæren kan påvirke kroppen og være årsag til restriktion i eksempelvis bækkenet, lænden, midterryggen eller nakken. De kropslige dele, som Rasmus har udviklet stor viden om gennem disse kurser, vedrører: 

  • Alt fra spiserøret til mave og videre til tolvfinger-, tynd- og tyktarmen.
  • Alt fra milten til bugspytkirtlen, galdeblæren og leveren.
  • Alt fra nyrerne gennem urinlederen og til blæren samt andre bækkenorganer. 
  • Hjerte-/lunge-systemet.


3. Kranio-Sakral osteopati:

Kranio-Sakral-kurserne har givet Rasmus en bred forståelse for menneskets udvikling fra foster og til voksen. På disse kurser har Rasmus blandt andet beskæftiget sig med centralneversystemets anatomi samt det hormonelle system og tilhørende funktion. Gennem disse kurser har Rasmus derudover lært en masse om: 

  • Behandling af nyfødte og mindreårige børn.
  • Behandling af kæbeledsproblematikker.
  • Stressrelaterede spændinger. 

 

Akupunktur

facebook

Priser

Priser

Se Nyborg Fysioterapis priser - masser af fordele med Sygeforsikring Danmark

Info

Nyborg Fysioterapi hjælper dig med din behandling & genoptræning

Sygeforsikring

Nyborg Fysioterapi er i overenskomst med Sygesikringen

Find os

Find os

Find frem til Nyborg Fysioterapi