fbpx

Praktisk information

Receptionist Connie byder mor og barn velkommen til Fysioterapeuterne i Nyborg

Husk at medbringe:

  • Dit gule sundhedskort.
  • Evt. forsikringspapir til behandleren.
  • Journaludskrift fra røntgen eller andet relevant.
  • Et lagen, til at ligge på når vi undersøger dig.
  • Hvis du skal træne, så tag åndbart tøj på (gerne træningstøj ) og rene  indendørstræningssko med.
  • Til træning også gerne en vandflaske, så vi passer på miljøet.
  • Vores omklædningsrum er lukkede på grund af covid 19, så du skal komme omklædt til træning.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Du kan finde os her:

 

Behandling:

Første gang du kommer til behandling skal du have en gyldig henvisning fra din læge / special læge / Sygehus. Henvisningen må maksimalt være 2 måneder gammel gældende fra den dato din læge har udstedt den. Din henvisning bliver sendt til et henvisningshotel, og når du så tager kontakt til os kan vi hente den på nettet. En henvisning gælder i 1 år fra den dato din læge har skrevet den.

Du kan selvfølgelig også vælge at få behandling hos os uden en henvisning, så betaler du bare fuldt honorar. Sygesikringen Danmark giver tilskud i begge tilfælde. 

Du skal have dit gule sundhedskort med, så kan vi let få dig oprettet i vores system. Gerne have kortet med hver gang du kommer til os og indlæs det i vores kortlæser i vindfanget ved klinikkens hovedindgang. Så kan vi nemlig se at du er ankommet.

Har du glemt et lagen er der mulighed for at leje et lagen til 20 kr pr. gang. 

Det er en rigtig god ide at tage alle relevante oplysninger med, f.eks:

  • Operationsbeskrivelse eller et journaludskrift af det, der omhandler dit problem. 
  • Har du fået foretaget røntgenundersøgelse, MR-, CT- eller Ultralydsscanning af det problem du henvender dig med, så gerne journaluddrag fra dette også. 
  • Medbring evt. forsikringspapir til fysioterapi, både hvis du er kommet til skade eller vil gøre brug af en sundhedsforsikring.

Afbud:

OBS! Afbud meldes senest dagen før kl 18.00. Send os en mail eller kontakt os på telefon. Du kan lægge en besked på vores telesvarer, hvis du ringer udenfor klinikkens almindelige åbningstid.

Parkering:

Vi anbefaler at du parkerer på den offentlige parkerings plads ved gammel Vestervoldskole. Der er 4 parkeringspladser for enden af klinikhuset. 

Du må ikke parkere på flisearealet foran klinikhuset, da der skal være plads til handicap kørsel.

Er du på cykel må du gerne parkere din cykel langs med klinikhusets forside.

SBH kørsel/ handicap kørsel:

SBH kørsel er Individuel handicapkørsel og giver mulighed for 104 enkeltture pr. år. Ved kørsel betaler du, som borger en pris til chaufføren, afhængigt af turens længde. Der er begrænsninger i forhold til på hvilke tider af døgnet ordningen kan benyttes. Du kan bruge denne kørselsordning når du skal til fysioterapi. Hvis du både skal frem og tilbage med SBH kørsel, så bruger du 2 klip pr. gang. Vær opmærksom på at tælle dine klip hvis du f.eks træner flere gange om ugen hos os.

Du skal søge din egen kommune, f.eks Nyborg kommune om at blive godkendt til SBH kørsel. Se på Nyborg Kommunes egen hjemmeside for mere information. Du kan i søgefelt skrive  “SBH ordning” eller “individuel handicap kørsel”. Du skal nemlig udfylde et særligt ansøgningsskema, som skal afleveres til kommunen.

Covid-19

DU MÅ IKKE MØDE OP I KLINIKHUSET, HVIS DU HAR SYMPTOMER PÅ COVID-19!

Afmeld din tid hvis du føler dig syg, så vi passer på hinanden.