fbpx

Fysio Yoga

Hvad er Fysioyoga?

Fysioyoga er hensyntagende yoga og undervisningen varetages af en fysioterapeut. Deraf navnet. Randi Ørts Clausen er underviser på dette hold, og hun guider dig igennem en skøn yoga time.

Har du spændinger i kroppen, hovedpine, smerter, stress eller bare svært ved at slappe af er dette hold noget for dig. Vi arbejder med vejrtrækningsøvelser, afspænding og udspænding af hele kroppen kombineret med rolige øvelser, hvor vi skånsomt træner hele kroppen. Vi laver også udspænding af dit bindevæv og nervevæv. Du vil opleve en fantastisk time med plads til fordybelse, og gå fra timen fuldt opladet af energi.

OBS! Dette forløb er tilskudsberettiget fra sygesikringen, og derfor skal du bede din læge om en henvisning.

Sygesikringen “danmark” giver  tilskud til dette hold.

Træning foregår om mandagen kl 15.30-16.30 i gymnastiksalen på 1. sal

 

Hvorfor er yoga sundt?

Yoga og mindfulness kan hjælpe dig med at få ro i kroppen. Yoga er en kombination af muskelspænding/afslapning, vejrtrækningsteknik og mentalt fokus, som fremmer en krop og sind i balance.

Mindfulness og meditation er gode værktøjer ,hvis man har en tendens til let at blive stresset. 

Har du behov for mere hjælp til stresshåndtering, så samarbejder vi hos Nyborg Fysioterapi med stresscoach Helene Krogsgaard, der er specialiseret i stressforebyggelse og stresshåndtering: www.care4yourmind.dk

Hold en pause...

Af og til kan du have behov for at holde en pause, hvor du hviler både krop og hjerne. Det behøver ikke at være halve timer, men 5-10 minutter kan være tilstrækkeligt et par gange i en travl hverdag. Forsøg at slappe af i din krop, så eventuelle muskelspændinger løsnes. Hvis du lader være med at tænke på aktuelle problemer, så giver du også din hjerne et frikvarter. Pauser er vigtige!

Holdoversigt Nyborg Fysioterapi: