fbpx

GLA:D® Ryg

For tilbagevendende vedvarende rygsmerter 

GLA:D® Ryg:

Har du ofte ondt i din ryg og oplever du gentagne gange, at det hæmmer dig i en grad, hvor din arbejdssituation, din fritid eller dit sociale liv er påvirket. Så kan vi hos Nyborg Fysioterapi hjælpe dig med at hjælpe dig til få flere ressourcer mentalt og fysisk til at håndtere dit rygproblem.

Deltag i et superviseret træningsforløb også kaldet GLA:D® ryg med fokus på viden om sammenhænge og årsager til rygsmerter, håndering af smerter så du igen kan gøre de ting du har lyst til.

Læs mere om GLA:D® Ryg

Her på klinikken tilbyder vi også GLA:D® Ryg til patienter med tilbagevendende rygsmerter. Vi har 3 fysioterapeuter, der er certificeret til at undervise på dette forløb. GLA:D® Ryg er udviklet af forskere og behandlere på Syddansk Universitet, og er et særligt behandlingstilbud udviklet til patienter med langvarige eller tilbagevendende lænderygsmerter, der påvirker hverdagen. GLA:D® Ryg er desuden et forskningsprojekt, hvor målet er at øge viden om rygsmerter og forbedre behandlingsmuligheder for patienter inden for dette felt. Patienter får tilsendt spørgeskemaer (dataregistrering) ved start samt efter 3, 6 og 12 måneder, så forskerne kan følge, hvordan det gik før, på kort sigt og på langt sigt.

Programmet følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af patienter med rygsmerter og bygger på principperne hjælp-til-selvhjælp på samme måde som GLA:D® for patienter med knæ- og hoftesmerter.

GLA:D® ryg er et uddannelses- og træningsforløb for mennesker med rygsmerter.  GLA:D® Ryg foregår på små hold på klinikken, og der er altid en GLA:D®-certificeret fysioterapeut til stede under træningen.

Forløbet starter med en individuel konsultation, hvor du bliver undersøgt, dit træningsniveau og dine mål med træningen sættes. Herefter får du en grundig gennemgang af træningsprogrammet. I forløbet indgår også 2  undervisningseancer om ryggen, smertehåndtering og træning. Herefter begynder du til 16 gange vejledt træning over 8 uger med træning 2 gange ugentligt. Vi anbefaler, at du træner 2 gange ugentligt for at opnå god effekt over tid. Ofte vil der gå 3-4 uger, før du begynder at have en oplevelse af forandring, men du skal vide at fra dag nummer 1, er du i gang med at lave en ændring.
Når de 8 uger er gået, kommer du til et afsluttende besøg, hvor vi tester, hvor meget du har forbedret dig og drøfter din videre plan. Er du registreret i GLA:D®Ryg registret, vil du modtage et spørgeskema fra SDU pr. mail. Ved at udfylde det, hjælper du forskerne med at få mere viden om rygsmerter.
GLA:D® Ryg hjælper dig gennem viden om rygsmerter, træning og øvelser.

Husk at bede din læge om en henvisning til  GLA:D® Ryg. 

Praktisk info:

Til træningen skal du have tøj på, som du kan bevæge dig i, men du behøver ikke have specielt idrætstøj eller sko. Du kan have indendørs sko med eller træne i bare tæer.

Medbring også gerne: drikkedunk, håndklæde til at ligge på.

Husk dit gule sundhedskort.

Indlæs dit sundhedskort i kortlæseren ved ankomstterminalen i vindfanget ved klinikkens hoveddør. Så kan vi se du er ankommet.

Hygiejne:

Brug håndsprit inden du går ind i klinikken og træningslokalerne. Dispenser hænger på væg ved ankomsterminal/ kortlæser og ved indgangen til træningslokalerne.

Du skal afspritte maskiner og måtter efter
brug