fbpx

Kinesio® tape eller fast tape

Kinesio®tape.

Kinesio® tape adskiller sig fra almindelig sportstape ved, at bestå af elastiske fibre i forhold til sportstape, der  består af uelastisk vævet tape. Den almindelige sportstape bliver ofte brugt i forbindelse med forstuvninger af led som beskyttelse mod yderligere forstuvninger.

Det elastiske Kinesio®tape har flere forskellige funktioner. Formålet er, at opnå en forbedring af blodgennemstrømningen, dæmpning af muskelspændinger, aktivering og aflastning af muskler, samt understøtte sener og led. Efter påsætningen vil den tapede hud danne “rynker”, når huden og musklerne igen trækker sig sammen til deres normale position. Når huden løftes vha. denne teknik, forbedres blod- og lymfegennemstrømningen under huden.

Fast tape / sports tape

Sportstapen er uelastisk, og er derfor god til at give støtte til led, der ikke må komme i yderpositioner. En tapening kan både være et forebyggende tiltag, og også et supplement til skadebehandling. En effektiv tapening kan støtte ledbånd, som har været beskadiget og er helet igen. Ofte kan der ved ledbåndskade være en grad af instabilitet og der kan en tapening beskytte et ustabilt led mod forstuvning. Fodled er ofte udsat i forskellige sportsgrene som fodbold og håndbold, og en velplaceret støttende sportstape kan godt reducere uhensigtsmæssige bevægelser.

En tapening kan også begrænse muskelbevægelser i tilfælde, hvor stor bevægelighed af musklerne er uønsket pga overbelastning eller skade. Det kræver en vis rutine at lægge en velfungerende sportstape, og det er fornuftigt at den person, der påsætter en tape også har viden om skadesmekanismer, anatomi, opheling i væv og ikke mindst kan vurdere, hvornår det er relevant at tape et led eller en muskel op. Her kan vi hos Nyborg Fysioterapi hjælpe dig. 

Selvom en god tapening kan forebygge særligt overbelastningskader er din genoptræning efter en skade stadig det vigtigste!

 

 

Vi er idrætsfysioterapeuter

Vi tilbyder dig en målrettet undersøgelse, effektiv behandling  og hjælper dig med genoptræning efter en skade. 

Ultralydsscanning

En ultralydsscanning kan give et detaljeret billede af muskler, sener, ledbånd, slimsække og knogler. Få styr på hvordan din skade ser ud med en scanning, det kan hjælpe dig til en målrettet genoptræning.

Måske dette også har din interesse: