Dette træningshold er for dig, der er gravid og ønsker at holde dig fysisk stærk, tryg og veltilpas gennem hele graviditeten. Holdet er for alle gravide uanset træningserfaring og uanset trimester.
Der hersker mange myter og fortællinger om, hvad du må og ikke må som gravid, så det kan være utrolig svært at navigere i den information, der ligger på nettet. Vi træner efter den nyeste viden på området og ud fra den tilgang, at alle graviditeter og mennesker er forskellige. Derfor kan og skal træningen tilpasses og justeres efter individuelle behov. Der er ikke én øvelse eller måde at træne på, som passer til alle.
Forløbet kombinerer målrettet styrketræning med faglig viden om kroppen under og efter graviditet, så du både får bevægelse, forståelse og konkrete redskaber med dig.
Forløbet varetages af vores MORtionsvejleder og uro-gyn-obs fysioterapeut Asta Fink-Jensen, som løbende har taget kurser inden for området og holder sig fagligt opdateret med nyeste viden.
Opstart: 15. maj
Tid: Hver fredag kl. 07.15–08.30
Forløb: 6 træningsgange
Antal deltagere: Maks 8
