fbpx

ørestenssvimmelhed

Vi er her for at hjælpe dig med din svimmelhed

 

Hvad er ørestenssvimmelhed.

Det er en godartet tilstand af svimmelhed (godartet anfaldsvis positionsbetinget svimmelhed) , hvor stillingsændringer kan udløse meget voldsom svimmelhed. Løse øresten eller ørekrystaller er en af de hyppigste årsager til svimmelhed og viser sig ved pludselig svimmelhed i forbindelse med hovedbevægelser, fx når man vender sig i sengen, drejer hovedet eller bukker sig ned. Løse øresten ses hyppigst hos kvinder og antallet er personer, der rammes, er stigende med alderen, fordi det er en degenerativ lidelse.  Øresten er små kalkholdige krystaller som vi alle sammen har, men som kan finde vej ind i buegangene og altså forstyrre vores balancefornemmelse og forårsage svimmelhed.

Det er en god ide at du er tilset af en læge eller ørelæge inden vi behandler dig for at udelukke andre sygdomme.

Hvordan opstår ørestenssvimmelhed.

Balanceorganet er placeret i det indre øre og består af et hulrum samt tre buegange, som står vinkelret på hinanden. Inde i buegangene findes en væske og når vi drejer og vender hovedet, registreres buegangens bevægelser af sanseceller i buegangene. Herfra sendes der besked ind til hjernen via balancenerven om, hvilken retning hovedet er drejet i.

Af oftest ukendte årsager kan øresten i den centrale del af balanceorganet løsne sig og synke ned i en af buegangene. Ørestenen stimulerer buegangens sanseceller, som dermed sender et falsk signal til hjernen om, at hovedet er i bevægelse. Denne fornemmelse ledsages af en ofte voldsom kvalme og svimmelhed.

Behandling af ørestenssvimmelhed.

Vi undersøger dig grundigt, og finder ud af hvilken buegang dit problem sidder i. Med nogle simple manøvrer kan vi afhjælpe din svimmelhed og få ørestenene på plads. Vi hjælper dig med vejledning i hvordan du kan forebygge tilbagefald.

De fleste vildfarne øresten/ krystaller placerer sig i den bagerste buegang, og derfor vil en af de teknikker vi anvender være Epleys manøvre.

Parkering

Vi anbefaler, at du parkerer på den offentlige P-plads Vestervold eller for gangbesværede ved klinikkens endegavl. Vis altid hensyn når du parkerer inde på klinikkens område.

Flisearealet foran klinikken er KUN til handicapkørsel!!!

Handicapkørsel

Kommer du med Taxa eller SBH-transport kan det foregå lige til døren. Der er en afsætningsplads indenfor fortovet foran klinikken. Har du en pårørende til at køre dig, er det tilladt kortvarigt at holde foran klinikken indtil du er kommet sikkert ind i vores venteværelse, derefter skal din chauffør flytte bilen igen.

Hvad kan vi tilbyde:

§51 Almindelig fysioterapi

Du kan blive henvist til almindelig fysioterapi af din egen læge, special læge eller sygehus. Når du har en henvisning får du til skud fra den offentlige sygesikring, fordi vores klinik har ydernummer. En henvisning gælder i et år fra d. dato, den er lavet.

 

§62 Vederlagsfri Fysioterapi

Du kan blive henvist til gratis fysioterapi, også kalder vederlagsfri fysioterapi, hvis du f.eks har Parkinsons, spastisk lammelse, ledegigt eller fået en blodprop i hjernen. Du kan se de sygdomme, der er dækket af ordningen ved at klikke på knappen forneden. En §62 henvisning gælder i et år og skal udstedes af din læge, special læge eller sygehus.