Supersole

Individuelt tilpassede Indlægssåler

 

Supersole - speciallavede indlægssåler

Hos Nyborg Fysioterapi & træning laver vi individuelle SuperSole indlæg, der kan være et godt supplement til den fysioterapeutiske behandling.

Supersole er en dynamisk indlægssål, som tillader fodens naturlige bevægelser og hjælper foden i den rigtige retning. Målet er at korrigere fodens stilling, så led og muskler arbejder naturligt, og der skabes balance opefter i kroppen.

Hensigten med SuperSole indlægssåler er korrektion og stødabsorbering lokalt i foden; men også for knæ, hofte, bækken og lænd kan indlæg have en mærkbar effekt.

Den individuelt tilpassede sål kan særligt være til gavn for fødder, som afviger fra neutralstillingen i en sådan grad, at det giver smerter. Det kan være problematikker som platfod, nedsunket forfod, hulfod samt overpronation.

Disse problematikker kan have stor betydning for skader, som achillessene smerter, løberknæ, springerknæ, skinnebensbetændelse og hælspore. Ved at adressere selve fundamentet-foden i bevægekæden, kan man genoprette balancen og derved afhjælpe problemet. 

Fysioterapeut Jan Hegge laver supersole her på klinikken i Nyborg.

Hvordan laves sålen

Du kommer til en konsultation hos en af vores fysioterapeuter i klinikken, og hvis det ved en undersøgelse viser sig, at indlægssåler kan afhjælpe dit problem, skal du booke en ekstra konsultation hos fysioterapeut Jan Hegge, hvor der fremstilles et par individuelt udformede SuperSole indlægssåler. Sålen opvarmes og placeres på en såkaldt ”Molding stand”, hvorefter man træder op på sålen. Herefter formes sålerne præcist efter dine fødder.

Sålerne fås med forskellige grader af stødabsorbering. De formes 100% efter dine fødders muskulatur og kan tilpasses alle sko. Dette gør behandlingen velegnet for såvel den trænede eliteidrætsudøver som den plagede gigtpatient. Det anbefales, at du får undersøgt dine fødder og såler hver 4-6. måned. Her kan såler og øvelser rettes til efter behov og evt. følges op med fysioterapeutiske behandlingstiltag.

Indlægssålerne kan genopvarmes. Det giver fysioterapeuten mulighed for at ændre dem løbende, f.eks. hvis din fod eller benstatus ændres. Vi opfordrer til at få dine nye  indlægssåler kontrolleret efter en måned ved en ekstra konsultation i klinikken.

Der er 5 såletyper i supersolekonceptet:  

1. Slim – Den smalleste sål i SuperSole sortimentet.
2. ACTIVE – til den krævende idrætsaktive motionist.
3. Power – til de ekstra krævende fødder.
4. CARE – til ekstra følsomme fødder.
5. EXTREM – til eliteidrætsudøvere. 

Træning – en del af supersole konceptet

Lav svang eller høj vrist – dine fødder skal stå model til det hele. Hvis du har en lav svang, falder du helt sikkert for meget ind på foden (pronerer). Det overbelaster dine led, sener og muskler, og du har risiko for at få skader i svangsenen, akillessenen, skinnebenet, knæet, hoften eller ryggen.
Har du derimod en høj svang, vil din fod være stiv, og det belaster også hele systemet. Det er derfor vigtigt, at du får undersøgt, hvilken fodtype du har, og om du har behov for indlægssåler. Som idrætsudøver og almindelig aktiv bør du vælge indlæg, der er dynamiske – kun dynamiske indlæg hjælper dig, uden at muskulaturen svækkes. 

Vi udarbejder ofte et træningsprogram til dine fødder,  fordi kombinationen af supersole og træning kan understøtte og optimere din fodstilling.

 

Priser:

Indledende undersøgelse: 295 kr. ( 25-30 min.)

Supersole konsultation: 495 kr. (55 min.)

Supersole indlægssål / 1 par: 1000 kr.

Evt. opfølgende konsultation: 199 kr. ( 25 – 30 min)

Returret: Skulle det mod forventning vise sig, at indlægssålerne ikke har den ønskede effekt, kan de returneres til klinikken indenfor 1 måned efter fremstilling og pengene for sålen refunderes.

 

Parkering

Vi anbefaler, at du parkerer på den offentlige P-plads Vestervold eller for gangbesværede ved klinikkens endegavl. Vis altid hensyn når du parkerer inde på klinikkens område.

Flisearealet foran klinikken er KUN til handicapkørsel!!!

Holdtræning.

Vi har over 50 forskellige holdtræningstilbud på klinikken.

Hvad kan vi tilbyde:

§51 Almindelig fysioterapi

Du kan blive henvist til almindelig fysioterapi af din egen læge, special læge eller sygehus. Når du har en henvisning får du til skud fra den offentlige sygesikring, fordi vores klinik har ydernummer. En henvisning gælder i et år fra d. dato, den er lavet.

 

§62 Vederlagsfri Fysioterapi

Du kan blive henvist til gratis fysioterapi, også kalder vederlagsfri fysioterapi, hvis du f.eks har Parkinsons, spastisk lammelse, ledegigt eller fået en blodprop i hjernen. Du kan se de sygdomme, der er dækket af ordningen ved at klikke på knappen forneden. En §62 henvisning gælder i et år og skal udstedes af din læge, special læge eller sygehus.